Sæsonens teaterture til København

Glæd dig til sæsonens teaterture med bus!

I lighed med tidligere sæsoner planlægges i sæsonen 2023-2024 også nogle spændende teaterture til København. I år er vi så heldige, at vi allerede nu har én af turene på plads. Folketeatret har nemlig i samarbejde med Vestsjællands Teaterkreds udarbejdet et virkelig godt tilbud.

LØRDAG 20. APRIL 2024 skal vi opleve Danmarkspremieren på ’Nye tider – hvis børnene vil’ på Folketeatret i Nørregade.

Nye tider er et stjernebesat og morsomt familiedrama om lysten til at blive skilt efter 50 års ægteskab – hvis man da kan få lov af de voksne børn. Nye tider er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.

Program for dagen:
14.30: Afgang med bus fra Slagelse Teater
16.00: Dørene åbnes til Folketeatret
16.15: Velkomst og et glas cava
16.30: ’Nye tider – hvis børnene vil’ på Folketeatrets store scene (A-billetter)
19.00: Middag på Snoreloftet inkl. et glas vin
20.30: Rundvisning
21.30: Afgang med bus fra teatret
23.00: Ankomst med bus til Slagelse Teater

Pris: 950 kr. pr. billet alt inkl. (ved min. 30 deltagere).

Billetter kan købes på vores hjemmeside eller via Teaterkontoret. Sidste frist for tilmelding er 15. februar 2024.

Medvirkende:
Waage Sandø, Ulla Henningsen, Sonja Oppenhagen, Kasper Leisner, Marie Jondal, Kim Hammelsvang og Adam Schmidt.

BEMÆRK:
Øvrige teaterture vil blive offentliggjort i løbet af sæsonen på vores hjemmeside, via vores nyhedsbrev og  Facebook/Instagram.

Det kræver medlemskab af Vestsjællands Teaterkreds at kunne deltage i vores teaterture. Et medlemskab kan købes for 125 kr.

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0